torsdag den 20. december 2012

En oplevelse for livet!

Så er jeg ombord på et fly for 6. gang på tre måneder. Der bliver vist den samme dokumentar om Fifa som altid, og maden består endnu en gang af peanuts, chips og en sandwich med ost og skinke. Den er simpelthen sikker hver gang ;) Forskellen er dog enorm; Jeg er ikke længere omgivet af 27 dejlige mennesker, men er i stedet helt alene på farten. Jeg tager det som en oplevelse, men jeg må indrømme at jeg drømmer mig tilbage til tiden med DSC.
Heldigvis skal jeg bare have lidt tid til at gå i Hollywood, indtil jeg mødes med min veninde Sofie på Fiji. Det bliver en super fed tur og jeg glæder mig.

Den foregående uge har været fyldt med fantastiske øjeblikke. Vi har endnu en gang spillet fodbold mod lokale, holdt 'bryllupsfest' (tema-fest), spillet vareulv (en leg vi har dyrket meget hernede, hvor det gælder om at være den bedste til at lyve), holdt poolparty, set solnedgang på stranden og meget anden. Turen blev sluttet af med et brag af en outrotur i Monteverde. Vi blev indlogeret på et lækkert hotel i junglen og startede første dag med tre timers zip-lining over tågeregnskoven. Det bestod af omkring 15 kæmpe svævebaner, som hver især var op til 1 km. En mega fed oplevelse. Om aftenen havde vi så fællesspisning på en lækker restaurant. Næste morgen startede tidligt. Mig og Mine to roomies; Katrine og Amalie stod op 5.20 for at se solopgangen. Vi lavede os lidt kaffe og sad så ellers pakket ind i tæpper ude på terrassen imens solen langsomt kom frem ude i horisonten. To timer senere skulle vi på tur i regnskoven. Naturen var flot, men vi fik desværre ikke meget dyreliv at se. Et par catzals (efter min mening en af verdens smukkeste fugle) blev det dog til. Om eftermiddagen blev det tid til at rykke lidt grænser. Vi var fem piger, som havde meldt os til en del adventure-ting. Først skulle vi afprøve Extreme Tarzan Swing. Det bestod i, at vi via en vogn på nogen kabler, blev placeret midt ude i ingenting i 143 meters højde. Derefter spændt fast i en 60 meter lang line og trukket lidt bagud. Pludselig blev der givet slip og så røg man ellers ned og gyngede efterfølgende frem og tilbage. Det var selvfølgelig ikke bungeejump, men jeg syntes nu det var vildt alligevel. Bagefter skulle vi zipline igen. Denne gang blev man dog spændte fast i ryggen en af gangen, så man rent ud sagt fløj som superman i 143 meters højde, kun holdt oppe af få seler. Turen var 1 km lang og alle pengene værd. Det føltes ligesom at flyve.
Den tredje dag skulle vi afsted til vulkanen Ardenal. Vi kørte en times tid og blev så smidt op på nogle heste. Det var super sjovt at prøve at ride igen, og den sidste time blev brugte galop oppe foran. Så sejlede vi over en lille sø, indtil vi kom til det lækreste ressort ved siden af den store vulkan. Det bare nærmest en zoologisk have i sig selv, da der både var krokodiller, sommerfuglepark og andre dyr. Der var også de vildeste vandrutschebaner og varme kilder, som vidst nok var varmet op af vulkanen. Der fik vi hele aftenen til at gå. Ellers hyggede vi os bare og nød de sidste dage sammen.

Det har uden tvivl været tre af de bedste måneder i mit liv!

torsdag den 6. december 2012

Lidt billeder


Jeg har desværre ikke fået skaffet mig så mange billeder fra Costa Rica, så her kommer lidt tilfældigt blandet.
Volley i poolen



Den første salsaundervisning


Et smukt vandfald i Costa Rica


Efter første dyk


Tilfældig fisk vi kom forbi


En sjov bytur