Costa Rica!!

Så kom vi til Costa Rica, og tjek lige udsigten over Mexico City!




Vi ankom sent om aftenen og camilla havde, som den anden på turen, ikke fået sin kuffert. Hun måtte altså rundt og låne hos os andre. Ret synd for hende.
Lige nu er vi i Coco, hvor vi skal bo en måneds tid. (Billeder kommer senere) Vores hostel er ikke så stort, så der er kun plads til os fra DSC. Derudover er der en lækker pool, 500 meter til vandet og jamaica-stemning med Bob marley hængende over det hele. Vi har allerede holdt vores første fest, som havde pink tema. Det var vildt fedt og det lokale diskotek havde givet os VIP-lounge og hængt danske flag over det hele.
I dag begyndte vi på at tage dykkercertifikat. Vi havde et gratis prøvedyk og derefter var der 15 der valgte at tage hele kurset. Det koster kun 2100, så det skulle være ret billigt.
Vores første uge i Costa Rica tilbragte vi i junglen nede sydpå.






Det var fire dages introtur, hvor vi så alverdens dyr. Vi boede i små hytter, hvor væggene var lavet at net:) det betød rigtig mange dyr. Den første nat opdagede vi først en mus, derefter en Kæmpe edderkop og så et par kakerlakker. Vi fik kørt hinanden lidt op og ende alle i den midterste seng mens vi skreg efter hjælp:) vi endte også med at sove tre i en seng. Det blev dog langt bedre de andre nætter.
Den første dag gik vi rundt inden junglen, mens vi på dag 2, var ude og sejle i kajakker og kano. Vi sprang ud fra klipper og svømmende igennem klipper. Super fedt.







Nogen spiste teramitter





Vores guide:)









Der hvor vi spise:)

Av min tand!

Efter 5 dages konstant smerte i min kindtand, besluttede jeg endelig at gå til tandlæge torsdag D. 15. November. Cuba har et rigtig godt sundhedsvæsen, så jeg følte mig rimelig sikker. Desuden havde jeg haft så ondt, at jeg følte det ikke kunne blive værre.... Det kunne det!! Min rumbo var heldigvis med til at holde mig hånden hele vejen igennem. Tandlægen var ikke helt sikker på hvad der var galt, så hun startede bare med at bore i tanden og mente ikke jeg behøvede bedøvelse. Jeg bed derfor smerten i mig, indtil hun kom lang nok ned til at tårnene begyndte at trille. Så fik jeg en hel masse bedøvelse og fik taget et røgtenbillede. Jeg kunne dog stadig mærke min tand meget tydeligt. Jeg accepterede dog efter tre sprøjter bedøvelse, at der ikke var noget at gøre. Hun borede videre hele vejen igennem min tand, da hun ønskede at komme ned til nerven. Da hun så kom derned, stak hun en tynd nål ned for at få fat på nerven. Jeg har aldrig oplevet nogen lignende smerte i hele mit liv!! Men følte stadig at hun havde styr på det. Efter en halv times indgreb, stod hun pludselig med et lille stykke kød af en art, hvorefter hun sagde: her har jeg din nerve. Den er død og derfor har du haft så ondt. Jeg har nu taget den ud, så din tand burde få det bedre nu.

Jeg har ikke så meget nyt for denne uge, da jeg i det hele taget har været lidt omtåget på grund af min tand.
Men her kommer lidt stemningsbilleder af biler, fester osv.









Der var fede biler


Og knap så fede biler:)

Spansk og salsa hele natten lang..

Så er det ved at være slut på Cuba og mit indtryk af den kommunistiske ø, hr været meget blandet. Det er et skønt land, hvor folk er glade og fylder gaderne hver aften. De unge danser rundt og mødes til en flaske rom på gaden, mens de gamle fordriver tiden i små grupper, hvor de spiller domino. Stemningen er så hyggelig! Især de mange fortovscafeer og antikke huse er med til at gøre Havana til noget helt specielt.

Desværre boede vi i den ydre del af Havana og kunne derfor ikke nyde byen, så meget som vi gerne ville. Derudover er mændene hele tiden efter en. De spørger konstant om man ikke lige skal være kærester, og det gælder altså alle lige fra 8 til 80 år. Vi havde dog nogen rigtig sjove byture med dansekonkurrencer, masser af salsa og billig alkohol. Jeg mødte dig altid op i skole uanset om jeg havde sovet eller ej. Spanskundervisningen var også rigtig fin. Lidt skørt at gå i skole igen, men lækkert at få lidt nye informationer ind. Jeg taler ikke ligefrem flydende spansk, men jeg føler mig helt sikkert mere sikker i det.



Det er virkelig en gammel by

Syg:/

Mandag d. 5. November

I går vågnede jeg op til træthed og dårligdom. Skyldtes formegentlig vores aircondition, som ikke kan slukkes og derfor tvinger os til at sove i sweater om natten. Jeg havde været oppe omkring 7 gange, fordi jeg frøs.
Jeg lå derfor på en solstol hele dagen, indtil om aftenen, hvor alle de andre skulle ud til en borg og se solnedgangen. Det ville jeg ikke gå glip, hvilket jeg bestemt heller ikke fortrød. Den var virkelig smuk.






Jeg fik det dog utrolig dårligt og hang en del



Det blev kun værre



Derefter tog jeg straks en taxa hjem. I dag har jeg heldigvis fået det meget bedre efter 17 timers søvn:)

Det er det man kalder held i uheld!

Det er D.26 oktober og vi sidder nu på et All Inclusive luksus hotel i Vardedero. Vi var efterhånden blevet 6, som gerne ville på roadtrip og det gjorde det umuligt at finde en bil til ordentlige penge. Vi besluttede derfor alle at tage med de andre tre til turistparadiset Vardedero. Min plan med fri-ugen, var at opleve den cubanske kultur på tæt hånd, men som tingene flaskede sig, kunne jeg godt se, at det ikke var muligt i forhold til budgettet. Her til aften gik det dog også op for mig, at jeg blot skulle være glad for, at ugen ikke var blevet, som jeg havde troet. I nyhederne har de nemlig fortalt at der er orkan og tyfoner på Cuba. Værst er det i Santiago, hvor mindst 36 personer var omkommet. Hvis vi var kommet med det planlagte fly lørdag nat, og taget på roadtrip, som planlagt, så ville vi have været i netop Santiago, den dag orkanen var værst. Nu føler vi os pludselig utrolig heldige og er kun glade for at tingene ikke gik som planlagt.









Orkan=ny flod i baghaven og tusindvis af frugter på jorden.
De havde dog ryttet det meste op.






På vej i taxien væk fra vores luksushotel. Vi skulle selvfølgelig lige have en pina colada med til køreturen:)

Cuba!

Så ankom vi endelig til Cuba efter utrolig lang ventetid. Vi måtte vente 24 timer i lufthavnen i Lima, for at finde ud af om vi kunne få et fly til Cuba eller ej, hvorefter at vi fik svaret: i må vente endnu et døgn før vi kan hjælpe jer. Vi besluttede derfor at indlogere os på et hostel, hvor vi overnattede. jeg kom dog først i seng kl 3 om natten, da den anden Amalie var syg og måtte hjælpes på hospitalet. Mandag morgen, var der så nogle stykker som tog ud på AeroMexicos hovedkontor og heldigvis fik ordnet nogle billetter til tirsdag morgen kl 7. Da vi ikke gad betale for endnu en overnatning, tog vi ud i lufthavnen allerede kl 24. Vi skulle mellemlande i Panama, hvor vi også skulle vente 8 timer, så vi har efterhånden lært hvordan man underholdende sig selv i en lufthavn. I dag tirsdag aften er vi så endelig ankommer til Havana og har indlogeret os i casas particulares, som er de lokale, der lejer værelser ud. I morgen skal vi så ud og leje en bil, og så på roadtrip i nu kun 5 dage.